Revisorassistent

STILLINGEN
STEPTO a/s søger en revisorassistent, der kan indgå i det regnskabsmæssige arbejde med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Støvring (v/Aalborg). Virksomheden mærker en fortsat tilgang af kunder og en stigende mængde arbejdsopgaver, hvorfor der søges en person med interesse for og kendskab til landbrugsregnskaber.

Den rette ansøger bør ideelt set have faglig indsigt i landbrugsøkonomi og landbrugets generelle vilkår. Det vil endvidere være en fordel hvis revisorassistenten har viden om finansiering, leasing og kontrakter.

Stillingens indhold:
  • Bogføring i primært C5 og E-conomic
  • Opstilling af års- og skatteregnskaber
  • Rådgive kunder som selv foretager bogføring
  • Assistere med udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning,
  • Opstarte nye kunder og ”konvertere” dem til vores system og tanker
  • Forretningsmæssig forståelse
  • Fremme det faglige arbejde på kontoret i samarbejde med de øvrige kollegaer. 
  • Bogholderiopgaver på kundens adresse
KANDIDATEN
Vi forventer at du har min. 5 års erfaring fra denne eller lignende stillinger. Det vil være en fordel men ikke et krav at kandidaten har erfaring med landbrugssektoren.

Du har sandsynligvis erfaring som bogholder, revisor eller rådgiver af landbrugskunder. Du besidder en god økonomiforståelse og trives med at udføre bogholderiopgaver samtidig med at du har kundekontakt.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som: kontoruddannet, HD-R, revisor, reg. revisor eller tilsvarende. Du kan i dag sidde som bogholder i en mindre eller mellemstor virksomhed. Være selvstændig med et ønske om at indgå i et team med ligesindende kolleger.

Som person kan du varetage mange opgaver samtidigt og er god til hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsprocesser og opgaver. Du trives med selvstændighed og brænder for opgaveløsningen. Du er positiv og åben for forandringer samt forstår vigtigheden af at afslutte dine opgaver til aftalt tid.
  • Du er selvstændig og tager ansvar
  • Du kan træffe beslutninger
  • Du har overblik men glemmer ikke detaljerne
  • Du trives med at tale med kunder og besøge dem på deres adresse
  • Du lægger vægt på kvalitet
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde struktureret
GAGE OG BENEFITS
Der tilbydes gage og ansættelsesforhold efter kvalifikationer, mulighed for en attraktiv bilordning samt fuld forplejning i arbejdstiden, flextid og hjemmearbejdsplads.

TILTRÆDELSE
Snarest muligt og senest 1. januar 2020.
 

Del i dit netværk
Ansøgningsfrist:Besat
Område:Region Nordjylland
Kontaktperson:
Claus Bech Nielsen Partner i JobInnovation +45 31 31 67 76 Bech Hunting
Virksomhed:
www.stepto.dk Stepto
Arbejdssted:
Juelstrupparken 10A 9530 Støvring
Om virksomheden
STEPTO a/s er en ambitiøs virksomhed, der tilbyder økonomi- og ledelsesrådgivning til virksomhedsejere. Vi tilbyder rådgivning og udarbejdelse af alt indenfor regnskaber, budgetlægning, finansiering og skatterådgivning.

I STEPTO a/s stoler vi på vores kunders dømmekraft og støtter dem i deres valg og prioriteringer. Vi elsker at jagte den ’gode forretning’ – i fællesskab med vores kunder. Deres succes – er vores succes. Vi bliver inspireret af mennesker og virksomheder, der gør det godt – se www.stepto.dk.

Virksomhedens kunder findes fortrinsvist i region Nordjylland og indenfor landbrug og små / mellemstore håndværksvirksomheder.

Om JobInnovation

JobInnovation er et unikt samarbejde og netværk mellem selvstændige rekrutteringsvirksomheder i hele Danmark.

Vi dækker bredt geografisk og branchemæssigt og samarbejder tæt om de enkelte rekrutteringsopgaver. Alle partnere i JobInnovation er veluddannede og erfarne erhvervsledere med mange års rekrutteringserfaring. Vi er alle certificerede i anerkendte værktøjer til personlighedstest og forstår at afdække personligheden, så vi sikrer det rette match mellem ansøger og virksomhed. 

Vi ønsker at udfordre den ofte meget skemalagte proces i branchen og i stedet tilbyde unikke løsninger. Virksomheder er forskellige og har forskellige rekrutteringsbehov, hvorfor vi altid tilbyder individuelle rekrutteringsløsninger.


Bech Hunting
Skovstjernevej 18
9310 Vodskov
Powered by Emply